Om at arbejde på Brøndbyøster Skole

Her kan du læse om Brøndbyøster Skole som arbejdsplads. Du kan læse om skolen i et medarbejderperspektiv - om kompetencer og om konkrete personaletiltag.

Lærer ved tavle

Brøndbyøster Skole i medarbejderperspektiv 

På Brøndbyøster Skole er vi ca. 200 stolte og engagerede medarbejdere.
Skolen er en moderne arbejdsplads, som er opdateret på den nyeste viden. Vi er modige og tør at gå forrest med nye og skæve initiativer.

Medarbejderne vil gerne identificere sig med med arbejdspladsen og lægger mange kræfter i deres arbejde.

Fællesskabsfølelsen er i top, og vi går efter det samme mål. Vi griner, og arbejdsglæden driver os. Vi kender hinanden rigtig godt, og derfor kører samarbejdet fantastisk. Det gælder på alle niveauer og på tværs af faggrupper.

På Brøndbyøster Skole skiller vi arbejde og fritid, men vi kan godt lide at være her, og der arrangeres mange sociale sammenkomster, hvor glæde og latter er i fokus. Vi holder sammen og respekterer hinanden.

Vi er friske og elsker ideer. Der er store muligheder for at udvikle nye initiativer. Vejen fra medarbejdere til ledelse er kort, og vi vægter en åben og ærlig kommunikation. Der er ikke langt fra tanke til handling, og har man et godt input, så bakkes man op.

Kompetencer

En bred kompetencedækning er vigtig for at skabe en god skole, hvor eleverne udvikler sig og stimuleres fagligt. Brøndbyøster Skoles elever skal have de bedste muligheder for læring, og derfor sørger vi for at have de rette kompetencer på skolen. Vores faguddannede medarbejdere er nøje udvalgte, og alle får relevant efteruddannelse.

Vi lægger stor vægt på fine arbejdsforhold, da det skaber motivation, et godt arbejdsklima og i sidste ende en dejlig skole for elever, forældre, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.

Konkrete personaletiltag

På Brøndbyøster Skole har vi implementeret strategisk sundhed, som både handler om sunde relationer, men også om fysisk træning. Derfor tilbydes to gange træning ugentligt på arbejdspladsen med professionelle trænere. Det er virkelig noget, der batter.

Læs artikel fra Danske Kommuner: Strategisk sundhed (PDF)

Fra januar 2019 udvider vi aktivitetsrækken, og der tilbydes personalekor to gange om måneden. Dette initiativ varetages af en korleder.

På Brøndbyøster Skole har vi et særligt udviklet samarbejde mellem ledelse og skolesekretærer. Dette samarbejde handler om at skabe en enhed, hvor opgaverne tænkes i helheder og i parløb.

Læs artikel fra Danske Kommuner: Ingen er bange for nye opgaver (PDF)

Læs mere om skolens ledige stillinger

På kommunens hjemmeside kan du finde Brøndbyøster Skoles aktuelle stillingsopslag. Tryk på nedenstående link og se om vi søger nye medarbejdere.

Alle ledige stillinger i Brøndby Kommune (åbner i nyt vindue)

Sidst opdateret den 11. december 2021