Gå til hovedindhold

Ventilen

Ventilen er en fritidsklub tilknyttet Brøndbyøster Skole, som et tilbud for børn i 3.–7. klasse. Der er indskrevet ca. 200 børn. Ventilen har hjemme i egen bygning på skolens matrikel.

Indhold

    Hos Ventilen er aktiviteterne målrettet de lidt ældre børn, og vi tilbyder en bred vifte af spændende muligheder. Her er der bl.a. træsløjd, bevægelse, teknik-rum, krea, køkken og mulighed for at spille musik på instrumenter.

    Ventilens aftenklub har åben ca. 2 dage om ugen fra 4.-7. klasse. På Ventilen afholdes desuden fest om fredagen ca. en gang om måneden.

    For at styrke nærvær og fællesskab blandt børnene er Ventilen mobilfri. Det betyder at alle børn skal aflevere deres telefon ved ankomst. Telefonerne bliver opbevaret i et mobilhotel – præcis som i skolen – og udleveres når dit barn skal hjem.

    Alt det praktiske

    Hos os på Ventilen laver vi mange forskellige aktiviteter og forløb – nogle opstår spontant fra dag til dag, mens andre planlægges over længere tid. Når børnene møder ind kan de på skærmen ved Aula se dagens program og aktiviteter. Ind imellem tilbyder vi også særlige aktiviteter eller forløb, som er tilpasset bestemte aldersgrupper. Arrangementer afholdes ca. en gang om måneden; nogle for børn og forældre, nogle i dagstimerne og nogle efter lukketid.

    På Ventilen lægger vi vægt på, at børnene ved, hvad der skal ske i løbet af dagen – samtidig med at der er plads til spontanitet og børnenes egne idéer.

    De daglige aktiviteter planlægges ca. hver 14. dag, hvor personalet sammen tilrettelægger aktiviteterne for den kommende måned. På den måde sikrer vi, at der både er plads til længere forløb, genkendelighed og variation i børnenes hverdag.

    Når børnene møder ind, kan de på skærmen ved Aula se dagens aktiviteter, vigtige informationer og ugens madplan. Det giver dem mulighed for at orientere sig og tage del i, hvad der sker – og for jer som forældre skaber det et godt indblik i livet på Ventilen.

    Vi bestræber os på, at alle børn oplever tryghed, fællesskab og medbestemmelse i hverdagen – og vores planlægning er derfor både struktureret og fleksibel, så der altid er plads til det, børnene selv bringer med sig i dagligdagen.

    Rummet er et kreativt sted, hvor børnene kan udtrykke følelser og fantasi, fordybe sig i processen og æstetikken, og udvikle både færdigheder og selvforståelse. Her skabes plads til sociale relationer, individuel udvikling, spontanitet og selvhjulpenhed, samtidig med at børnene lærer at bruge materialerne og fordybe sig i deres kreative processer.

    Hallen og salen giver børnene mulighed for at udfolde sig fysisk, styrke sociale kompetencer og danne relationer på tværs af årgange. Her får de succesoplevelser gennem leg og bevægelse, lærer spilleregler og deltager i aktiviteter som dødbold, boldlege, badminton og storkamp – alt sammen i trygge og motiverende rammer.

    Udelivet giver børnene mulighed for at udvikle sig alsidigt gennem leg, bevægelse og fællesskab på tværs af alder og køn. Her styrkes motorik, sanser og nysgerrighed for naturen, mens de voksne er synlige og sikrer et trygt og harmonisk udeliv – året rundt.

    Teknikrummet styrker børnenes digitale dannelse og gør dem fortrolige med computere og tekniske løsninger. Her får de mulighed for at være kreative i det digitale – samtidig med at de lærer at hjælpe hinanden og færdes sikkert og respektfuldt på nettet. Gennem leg og fællesskab styrkes både sociale relationer, ansvarlighed og forståelse for teknologien omkring dem.

    Alrummet er et samlingspunkt for alle, hvor børnene kan koble af i sofaerne, lege, spille brætspil, bordtennis eller bordfodbold og styrke sociale relationer, koordination og motorik. Her er plads til fantasi og kreativitet

    Musikrummet giver børnene mulighed for social interaktion, styrker deres sprog, kommunikation og kreativitet, og giver indsigt i både analog og digital musikproduktion. Her udvikles motorik og koordination, samtidig med at børnene får forståelse for musik, lyd og sangtekster og mulighed for at udvikle musikinteresse

    Caféen er et trygt mødested, hvor børnene kan udvikle sociale relationer, lære at være sammen om måltider og kendskab til bordskik, samt være madmodige. Børnene får også mulighed for at være med til at drive Caféen.

    Værkstedet styrker børnenes motorik og giver indsigt i håndværk med hårde materialer. Her lærer de at bruge værktøj og færdes sikkert, samtidig med at de inspireres til egen kreativitet og skaber glæde som supplement til krea-værkstedet.

    Aulaen er et imødekommende sted, hvor børn og forældre bliver taget godt imod. Da vi har fremmødekontrol for 3. klasserne er det herfra der ringes hjem til dig, hvis dit barn ikke er kommet på Ventilen.

    "Udlånsrum" Tekst kommer

    Ventilen har i år fået mulighed for at låne ungdomsskolens lokaler (på Nørregårdsskolen) om fredagen, da de ellers står ledige. Vi vil derfor, indtil videre frem til jul (prøveperiode), give de børn fra 6. og 7.årgang, som går på Ventilen, mulighed for at være derovre som de eneste med to voksne. Det er frivilligt for børnene, om de vil med hen på Nørregårdsskolen eller om de vil blive på Ventilen. Dette skal ses som en mulighed for, at de ældste af Ventilens børn får mulighed for at være alene uden de yngre børn på Ventilen.

    På Nørregård vil børnene have mulighed for at spille brætspil, bordfodbold, bordtennis, billard og computer (4 stk.). Derudover er der sofaer hvor man kan hænge ud, køkkenområde samt mulighed for at anvende hallen på Nørregårdsskolen. 

    Vores opfattelse er, at børnene fra 6. og 7.årgang nyder godt af at have mulighed for at være en del af et ungdomsmiljø, hvor at de er sammen med andre børn på deres alder. Samtidig har de været gode til at gribe muligheden for at have frihed under ansvar. Dette både ift. hvad de vil lave, når de er der, hvor de får mulighed for medbestemmelse. Men også det at de kan anvende køkkenet derovre med den forudsætning, at vi forventer, at de selv rydder op efter sig selv.

    Hvis I har nogle spørgsmål, kan I kontakte Nadi eller Casper, som er tovholdere ift. denne mulighed.

    • 31.01.2026: Klubfest 4-7.kl. (17.30-20.30)
    • 27.02.2026: Fastelavn (12.50-16.30)
    • 20.03.2026: 3. kl. fest (16.30-20.30)
    • 22.05.2026: Talentshow (12.50-16.30)
    • 12.06.2026: Konkurrencedag for alle SFO'er + familie (13.00-16.30)
    • 26.08.2026: Grillfest for børn og familie (16.30-20.30)

    Alle arrangementer er med forbehold for ændringer.

    Invitationer sendes ud ca. 2 uger før.

    Vi har åbent 12.50-17.00 alle dage (fredag 16.30).

    Aftenklub for 4.-7. klasse er mandag og onsdag 17.00-20.00

    I ferie har vi åbent fra klokken 9.00.

    Vi har lukket mellem jul & nytår, påsken, grundlovsdag samt Kristi himmelfartsferien. Alle lukkedage og ændringer af åbningstider bliver meldt ud på Aula.

    Praktisk information til forældre

    Ved akut behov, kan I få fat i personalet på Ventilen på 21 56 99 37. Alternativt skal I benytte jer af Aula, da vi gerne vil bruge tiden med jeres børn. Vi tjekker Aula én gang i timen; kl. 13.00, kl. 14.00, kl. 15.00 og kl. 16.00.

    Husk at registrere jeres barn som fri, syg eller lignende i Aula Komme/Gå – det gælder også ved legeaftaler, “selv bestemmer”-aftaler og tidspunkter for, hvornår vi skal sende jeres barn hjem (du skal vælge mellem kl. 13.00, 14.00, 15.00 og 16.00).

    Vi hjælper gerne med at sende børn hjem dog kun én gang i timen. Det skal registreres som vanligt via Aula komme/gå, hvor I kan notere, om jeres barn går selv, bliver hentet eller skal sendes hjem. 

    Dit barn kan besøge en anden afdeling op til 3 gange, hvorefter barnet, i samråd med dig, skal træffe et valg om man vil skifte afdeling. Kender man i forvejen den anden afdeling er det dybest set ligegyldigt med at besøge den anden afdeling, da besøgsordningens formål er at dit barn får en fornemmelse af om en anden afdeling er der det vil gå fremadrettet.

     

    Leder

    Caroline Johnson

    Pædagog på 3. årgang

    Benn

    Pædagog på 3. årgang

    Casper

    Pædagog på 4-6 årgang

    Johannes

    Pædagog

    Linda

    Pædagog på 3. årgang

    Mursal

    Pædagog

    Maria

    Pædagog på 3. årgang & Bølgen

    Nadi

    Pædagog på 3. årgang

    Simon

    Pædagogmedhjælper

    William

    Vikar

    Vanessa

    Vikar

    Tina

    Kontakt

    Ventilen

    Brøndbyøster Skole
    Ved Lindelund 10
    2605 Brøndby

    Tlf. 21 56 99 37

    Mail: brondbyosterskole@brondby.dk, ATT Ventilen

    Sidst opdateret: 11. marts 2026