Faglighed kræver de rette rammer og kompetencer
For at sikre en høj faglighed på skolen sørger vi for hele tiden at have de rette kompetencer til rådighed. Vores medarbejdere er faguddannede og nøje udvalgte. De får alle løbende relevant efteruddannelse.
Derfor investerer vi løbende i skolen - eksempelvis nye læringsmidler og IT. Vi prioriterer de digitale læringsmidler højt. Alle elever får udleveret en chromebook, som de bruger i det daglige arbejde. Der er åbent WIFI på hele skolen, og alle klasselokaler har et Active Board installeret.
Vores pædagogiske læringscenter er skolens centrum, hvor fagligheden udvikles i samarbejde med vores faglige vejledere.
På Brøndbyøster Skole tilbydes særlig tilrettelagt undervisning i læsning, matematik samt dansk som andetsprog. I udskolingen tilbydes forløb i Level Up, som henvender sig til elever, der er særligt motiveret for et fagligt boost uanset fagligt niveau.
Skolen benytter læringsplatformen Meebook, hvor årsplaner og elevplaner offentliggøres. Skolen følger de lovpligtige anvisninger i forhold til nationale test, uddannelsesparathedsvurderinger samt eksaminer.