Individet bliver stærkere i fællesskabet
Som ledelse er det en af vores fornemste opgaver at understøtte arbejdet med at skabe og vedligeholde fællesskaberne. Derfor tænkes fællesskabet ind i alle læringssituationer og aktiviteter, og vi leder altid efter nye muligheder for at styrke fællesskabet i både projekter, happenings og traditioner. Elevernes gode ideer, inspiration fra forældre og medarbejdernes initiativer hilses altid velkommen.
Vi ved, at fællesskaber ikke kommer af sig selv. Derfor insisterer vi på, at alle på skolen skal være med til at sikre et konstruktivt samarbejde og en åben dialog. Både i de enkelte klasser og forældregrupper – og ikke mindst på tværs af dem.
Vi tror på, at individet blomstrer smukkere i et positivt fællesskab frem for alene.
Elevrådet
Elevrådet på Brøndbyøster Skole er en enhed, som repræsenterer elevernes stemme i forskellige sammenhænge. Elevrådet understøtter fællesskabet blandt eleverne, og elevrådet samarbejder med skolebestyrelsen og skolens ledelse.
Læs mere om Elevrådet Brøndbyøster Skole
Forældrerådet
Forældrerådet i klasserne vælges blandt forældrene i klassen. Forældrerådet er særdeles vigtigt for klassens sociale liv samt for samarbejdet blandt forældrene og med skolens personale.
Skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen udarbejder i tæt samarbejde med skolens ledelse principper for skolen og er med til at sætte retning for organisationen. Skolebestyrelsen består af forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter fra elevrådet, repræsentant for kommunalbestyrelsen samt ledelsen på skolen.
Læs mere om Skolebestyrelsen Brøndbyøster Skole